fredag den 15. november 2013

Dag 81 - uge 11

Tiden går derud af og jeg får slet ikke lavet indlæg her til bloggen, men har skrevet "dagog" hveruge som jeg tror jeg bliver glad for når min tid hernede er slut.
Her kommer lidt om uge 5 og 6

Uge 5
Mandag var jeg lidt restløs efter en weekend alene så jeg spurgte om der var nogle af pigerne der havde lyst til at mødes og jeg endte inde i byen til frokost med Emilia. Vi fik snakket en del og hyggede os et par timer inden hun skulle hente børn og jeg havde fri hele dagen så jeg skulle ikke rigtig noget da jeg kom tilbage.
Tirsdag stod på forberedelser til om onsdagen hvor Camilla sammen med en veninde skulle holde fødselsdag for en flok damer og jeg havde sagt ja til at bage kærnemælkshorn og udseendet af dem blev ikke helt vildt godt, da de ikke rigtig hævede, men smagen var rigtig god!!
Onsdagen skulle fødselsdagen rende af stablen og det var til brunch så jeg skulle for første gang aflevere børnene og det gik overraskende godt og jeg var hurtigt hjemme igen og i gang med at hjælpe med de sidste ting.
Ida kom også og hjalp med oprydningen, det var hendes værtsmor der var den anden fødselar. Vi gik en tur udenfor og kiggede på alle de heste der er på markerne omkring huset og vi fik snakket om vores forhold til heste og Ida har redet meget og er ved at undersøge mulighedenfor noget ridning hernede, så det kunne være rigtig sjovt. Over middag kørte jeg Ida hjem og hentede Sander. Om eftermiddagen da de to store var hentet legede drengene skyde leg og havde taget udklædningstøj på, bla. havde Sander en sort elefanthue på så han rigtig lignede en røver. De gik vildt meget op i det og det kom der nogle skønne billeder ud af.
Torsdag havde jeg drengene hele eftermiddagen imens Anna var ude til legeaftale og aftenen var første gang jeg stod for putningen og det gik godt og dde sov alle tre nemt.
Fredag rejste jeg til Danmark og var indtil mandag. Rejsen tog godt 11 timer fra jeg tog fra huset i Lux til jeg var hjemme ved mine forældre i Fredericia. Weekenden bestod af familie hygge og en eftersluk fest for frivillige der har været på arrangementer for muskelsvindsfonden i år. En rigtig god fest, gik da i hvert fald ikke i seng før kl 6 søndag morgen, det er vidst et tegn på at man hygger sig har jeg hørt.
Uge 6
Mandag brugte jeg dagen på at rejse fra Danmark til Lux og var tilbage til aftensmadstid og turen gik rigtig godt.
Tirsdag gik med at lande igen og komme tilbage i rytmerne og ordne praktiske ting så som vasketøj og rengøring.
Onsdag og torsdag havde jeg Nikolai hjemme fordi har var sløj og jeg fik læst min 2. bog færdig. Onsdag var en dag hvor jeg fik kørt rigtig meget frem og tilbage mellem Leudelange og skolen, fordi Sander og Anna ikke har fri på samme tid. 
Fredag var der besøg herhjemme, så jeg tog ud for at få købt en vinterjakke jeg havde set på, den var dog desværre udsolgt i min størrelse, så jeg tog videre i en anden butik og der fandt jeg en jakke og den kostede 79 euro, men man så 10% tilbage på det man købte så det var ikke helt så galt for en rigtig lækker jakke. Da jeg kom tilbage skulle de lige til at spise hjemmelavede flødeboller, hende der var på besøg havde med og de var fantastisk gode!!! Vi spiste sent og derefterstod den på fredags hygge med vild med dans og snoller skåle :D.
Lørdag skulle jeg om formiddagen holde øje med børnene og da de kom tilbage blev jeg kørt ind til byen hvor jeg skulle mødes med tre af de andre aupairs, Emilia, Laura og Malene. Vi skulle ud og lege turister. Da jeg kom lidt senere end de andre, ind til byen, havde de andre været inde i domkirken. Kl. 12 tog vi et lille sightseeing tog som tog os lidt rundt i Lux by og ned i kløften også kaldet "Grund". Hele Lux by er delt op i forskellige områder som har et navn. Bla. Ligger europalamentet i Kirchberg og der er et gå i byen område som hedder "Clausen", som også ligger nede i kløften.

Efter tog turen tog vi ind i gågaderne og fandt et sted og få lidt frokost og fandt et lækkert mexicansk sted.
Efter maden gik vi ned i kassematterne som er 21 km gange i klipper som ligger i kløften. Det er rester af et underjordisk fæstningsanlæg primært fra 1600 tallet. Da vi var færdige der, gik vi ned i kløften og gik lidt rundt og gik over på den anden side og op, MEGET op der var sindsygt mange trapper op og det var det hårdeste tidspunkt på turen. Vi endte med at gå rundt, op og ned i tre timer dernede inden vi vendte tilbage og vi skiltes efter en rigtig god dag hvor vi har snakket en masse og rigtig leget turister sammen og været på opdagelse. En rigtig god dag!! men har desværre fået ondt i halsen….!!!! 
Søndag afslapning for var godt brugt efter lørdagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar